Minerkapitulation

Minerkapitulation forklaret

I Bitcoin afhænger minernes indtjening af Bitcoin-prisen og af, hvad det koster mineren at købe strøm til minedriften. Når prisen falder, presses mindre effektive minere ud af netværket, fordi de bitcoins, de tjener, ikke er omkostningerne værd. Mange minere beholder nogle af eller alle de bitcoins, de udvinder, for at sælge dem i et tyremarked og få mest muligt for dem. Tanken bag et “minerkapitulations”- scenarie er, at når prisen falder, og nogle minere presses ud af netværket, sælger de disse reserve- bitcoins, hvilket presser prisen yderligere ned. I værste fald kunne det udløse en “dødsspiral” i bitcoins pris med vedvarende salgspres og en dominoeffekt, hvor den lavere pris slår stadig mere effektive mineanlæg ud, indtil ingen er tilbage.

Kritik af teorien om minerkapitulation

For det første er denne dødsspiral aldrig indtruffet, selvom Bitcoins pris historisk mange gange har mistet mere end 50 % af sin værdi på få uger. Årsagen er enkel: sunde mineanlæg har store finansieringskilder, som gør, at de kan klare de hårde tider og fortsætte driften. De forhandler også langvarige kontrakter med elselskaber for at holde energipriserne lave og forudsigelige. Begge dele gør, at minerne kan holde deres bitcoins i reserve, så de ikke behøver sælge i et bjørnemarked blot for at holde driften kørende. Ineffektive minere går ganske vist ned ved kortsigtede prisfald, men det påvirker sjældent de store spillere synderligt. Når alle de ineffektive minere er væk, stopper salgspresset, og hashraten og sværhedsgraden stabiliserer sig. De ineffektive mineres hardware opkøbes af mere effektive minere og sættes i drift, så hashraten og sværhedsgraden stiger igen. Derfor har den historiske sværhedsgrad generelt en opadgående tendens.